Våben- og narkomand fængslet

Den 40-årige mand fra Roskilde, der tirsdag formiddag blev anholdt, fordi politiet ved en ransagning fandt amfetamin og våben hos ham, er efter et grundlovsforhør onsdag fængslet frem til 10. februar. Politiet opsøgte manden på hans bopæl, fordi det er i gang med at efterforske en sag, som politiet ikke kan oplyse nærmere om. På bopælen fandt politiet både et par gram amfetamin og en riffel. Derfor er manden både sigtet for at overtræde våben- og narkoloven, fortæller Jan Lauritzen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
ag

Publiceret 20 January 2011 11:30