Jan Magnussen og Ronni Bremer bytte plads ved et af pitstoppene på Daytona 2011.(Foto: Jan Kaiser)

Jan Magnussen og Ronni Bremer bytte plads ved et af pitstoppene på Daytona 2011.(Foto: Jan Kaiser)

Billigt stik slukkede urdrømmen

Det var to skuffede danske racerkørere, der søndag måtte konstatere, at de kunne have vundet 24 timers løbet på Daytona, men faktisk allerede var sat ud af kampen om sejren efter kun to timers kørsel, grundet et stik til omkring en tikrone. Jan Magnussen og Ronnie Bremer, der delte en Chevrolet Camaro GT. R fra Stevenson Motorsports med englænderen Robin Liddell, kom ellers godt fra start. Trods en startplacering som nummer syv fik Robin Liddell hurtigt kørt Camaroen i føring, men efter kun to timers kørsel mistede bilen benzintryk. Bilen blev hevet i garage, hvor team og mekanikere kæmpede for at finde fejlen, men først meget sent fandt man ud af, at et løst stik til omkring ti kroner, forhindrede data til bilens computer og derfor blev der lukket for benzintilførsel. Det kostede 50 minutter og kørerne var derfor ude af kampen om det eftertragtede dyre Rolex Daytona ur, der gives til vinderne. Teamet fortsatte dog i løbet og omgangstiderne og kørernes præstationer viste lige nøjagtigt det, som de havde håbet skulle give dem sejren, nemlig at de var de mest konstante og hurtigste i feltet. Men selv med denne præstation blev det kun til en tolvte plads.

Publiceret 01 February 2011 11:00