Casper Gammelmark i kamp for Roskilde under DM-finalen sidste år. I lørdags gav teenageren et vigtigt bidrag til, at holdet nu er ubesejret vinder af grundspillet med et godt udgangspunkt for at genvinde DM-titlen.

Casper Gammelmark i kamp for Roskilde under DM-finalen sidste år. I lørdags gav teenageren et vigtigt bidrag til, at holdet nu er ubesejret vinder af grundspillet med et godt udgangspunkt for at genvinde DM-titlen.

Gammelmark blev dagens batmand

OB slået med de mindste marginaler, da Roskilde Bordtennis tog et vigtigt skridt mod sejr i grundspillet

Purunge Casper Gammelmark blev dagens mand i skysovs, da han i lørdags slog OBs Rasmus Klein og holdt Roskildes batmænd inde i holdkampen mod de eventyrligt godt kæmpende modstandere fra HC Andersens by.
Det lykkedes endda unge Gammelmark at vinde så sikkert som 3-0 i sæt over den mere erfarene OB-spiller.
Derefter skulle bordtennis-matchen afgøres i double, og her var Roskilde-veteraner Allan Bentsen og Finn Tugwell noget længe om at hive sejren helt i land. Landshols-spillerne havde sågar en matchbold i mod sig, inden de vandt 13-11 i femte og afgørende sæt.

Springer kvartfinalen over

Søndag vandt batmændene helt anderledes sikker over Vedbæk med 5-1. Og dermed var Bentsen & Co. solide vindere af grundspillet.
Derfor sidder Roskilde-spillerne over i kvartfinalen og rykker direkte til semifinalerne om det danske mesterskab for hold.
Bentsen, Tugwell, Gammelmark og Henrik Vendelbo nyder godt af hjemmebanefordel på en spilledato, som sandsynligvis bliver 2. april.

null

Publiceret 21 February 2011 11:15