Diskuter bøger med andre

- Nordisk Litteraturkreds fra Holmegård Bibliotek fortsætter på Hovedbiblioteket

Elsker du at læse en god bog og mangler du én at diskutere den med? Så er det måske noget for dig at deltage i Nordisk Litteraturkreds, der i øjeblikket har plads til et par nye medlemmer. Deltagerne mødes otte gange i løbet af en sæson, der går fra september til april måned, og foregår tirsdage fra kl. 10-12. Som navnet på litteraturkredsen antyder, læses romaner af nordiske forfattere. Der er stadig to møder tilbage i denne sæson, - næste møde er tirsdag den 8. marts. Du kan evt. prøve at være med en gang for at se hvordan det foregår.

Hvis du kunne tænke dig at være med eller høre nærmere, så kontakt bibliotekar Ulla Romby på tlf. 36 39 20 04.

Publiceret 01 March 2011 09:00