Flem. Cramer-Larsen: - Kom og hjælp os!

Flem. Cramer-Larsen: - Kom og hjælp os!

Hjælp os med at samle ind!

Vi har brug for flere indsamlere, hvis alle husstande i Hvidovre skal have besøg, siger Flem. Cramer-Larsen

På næste søndag den 13. marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind til kampen mod sult.

Mere end 23.000 frivillige indsamlere er på gaden fra godt 1.300 kirkesogne til kampen mod sult i de fattigste lande i verden. - De fire folkekirker i Hvidovre deltager naturligvis også. Men vi får brug for flere indsamlere, hvis alle husstande i Hvidovre skal have besøg. Derfor opfordrer vi Hvidovres borgere til at hjælpe os som indsamler, siger Flemming Cramer-Larsen, der er koordinator for de lokale kirkers indsamling. Tusinder dør af sult - Sult kan være skabt af naturen eller af mennesker. Forskellige kilder oplyser, at 925 millioner mennesker sulter hver eneste dag. Tre ud af fire lever i de fattige landdistrikter, især i Afrika. Sult fører til sløvhed og svækkelse. Hver dag dør tusinder af mennesker af sult, og børnene dør først! Folkekirkens Nødhjælp rykker ud ved katastrofer og til det lange træk i kampen mod sult. Sikring af, at pengene når frem til de rette, har høj prioritet. Som verden ser ud i dag, er der brug for hver eneste krone, der bliver samlet ind! Cramer-Larsen slutter: - Til dem, der vil hjælpe os med at samle ind, kan jeg oplyse, at en indsamlingsrute varer to til tre timer. Man kan starte fra kl. ca. 11.00 og indsamlingen slutter kl. ca. 16.00. Når man kommer hjem bydes der på lidt varmt og en øl/vand. Tilmelding kan foretages ved henvendelse til et af kirkernes kordegnekontor, eller man kan møde op på dagen samme sted. Til de borgere der får besøg: Tag godt imod indsamlerne. Sidste år samlede vi ca. 160.000 kr. ind. Vores mål i år er at komme over det beløb...

Publiceret 01 March 2011 09:00