Tonny Kjær fra ¿Din Tøjmand¿ på Hvidovre vej samt John Weill Christensen fra ¿Fair Play på Gl. Køgevej var blandt sponsorerne.

Tonny Kjær fra ¿Din Tøjmand¿ på Hvidovre vej samt John Weill Christensen fra ¿Fair Play på Gl. Køgevej var blandt sponsorerne.

Sammenhold

HIF håndbold, sponsorer og publikum gjorde deres for at støtte brysterne

Ved søndagens store initiativ omkring temaet ¿Støt brysterne¿, som er en del af de initiativer Kræftens Bekæmpelse har i søen, blev der foreløbig samlet 35.100,- kr. ind. Pengene blev overrakt Liselotte Dørge fra den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Vi siger foreløbig, fortæller HIF-formand Søren Christiansen. - Det gør vi, fordi der stadig er nogle aktiviteter i gang. Monks Automobiler har sat en klargøring af en bil på auktion. Den har en værdi af 4.500,- kr. og foreløbig er der bud på 2.500,- kr., som skal lægges til de fantastiske 35.100,- kr. som er overdraget. Derudover mangler begge vores divisionsreserver at købe de spillertrøjer, som de skal spille med i aften... - Det har nemlig været således, at alle vore fem hold, der har spillet hjemme i Dansborghallen har købt deres egne trøjer med ¿Støt brysterne¿ på brystet. Det er lige fra divisionsholdene til ¿Old Girls¿, så det er en solid opbakning, vi også har fået fra vore egne... - Selve initiativet til arrangementet har også grund i ledere fra vores egne rækker, hvor bestyrelsesmedlemmer er blevet ramt af den meget kedelige sygdom. Det har været en stor inspiration for klubben, da vi gik i gang med projektet. Vi henvendte os så til John Weill Christensen i Fair Play på Gl. Køgevej, og han var meget behjælpelig med at finde andre sponsorer til de trøjer, som vi ville sælge ved vort arrangement i søndags. Der blev i alt 12 sponsorer, og deres indsats betød, at vi kunne sælge en trøje for 100,- kr. som ubeskåret går til Kræftens bekæmpelse... - At jeg så i pausen mellem de to divisionskampe kunne overrække Liselotte Dørge en foreløbig check på 35.100,- kr. er bare fantastisk. Et langt større beløb end jeg på forhånd havde turdet håbe på. At så over 200 tilskuere havde fundet vej frem til vores arrangement gav bare det hele en anden stemning. Vi oplevede et sammenhold og en solidaritet, som vi alle er meget glade for. Sportsligt gik det jo også fint. Damerne vandt deres kamp 29-22 og herrerne stod ikke tilbage. De vandt 28-17.

Publiceret 01 March 2011 09:00