Troldesange og -dans for de mindste. 26. marts på biblioteket i Ishøj.

Troldesange og -dans for de mindste. 26. marts på biblioteket i Ishøj.

Sjove troldesange for de mindste

Kom og vær med til en hyggelig og sjov troldeoplevelse for alle børn op til fem år på Ishøj børnebibliotek lørdag den 26. marts klokken 11

Trollerille er en trold, der har hovedet som en knold. Han har fingre som radiser og han griner, når han tisser.
”Troldehyggelige troldesange” spiller på Ishøj børnebibliotek lørdag den 26. marts klokken 11 og er for børn op til fem år. Marco kommer med sin guitar og en del trolde-tingeltangel og synger både sjove og sørgelige troldesange.

Børnene kommer til at synge, lytte, danse og spille i troldenes eventyrlige verden. Der er sange, de kan synge med på, bevæge sig til og spille til på rigtige troldeinstrumenter. Alt sammen bundet sammen med en spændende troldehistorie.

Du kan hente gratis billetter på Ishøj Bibliotek fra lørdag den 12. marts.


Publiceret 01 March 2011 08:44