Domkirkeinventar på udstilling

Roskilde Museum har åbnet en ny udstilling i Roskilde Domkirke om domkirkens rigt og smukt udskårne gotiske korstole. De blev til for at skabe en værdig ramme omkring dronning Margrethe 1.s sarkofag. Over stolestaderne findes 46 udskårne billeder fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Billedrækken er en af de ældste fra den danske middelalder. Udstillingen Kannikestolenes billedrelieffer er lavet af museumsinspektør Anne-Mette Birk Lund, og den kan ses i kirkens åbningstid frem til 15. februar 2012.

Publiceret 03 March 2011 09:00