Caroline Christoffersen var helt med fremme i feltet, og her blev det til en 4. plads i finalen med marginalerne til forskel fra en 3. plads.

Caroline Christoffersen var helt med fremme i feltet, og her blev det til en 4. plads i finalen med marginalerne til forskel fra en 3. plads.

Holder højt niveau

Hvidovres skøjteløber gør det solidt i de store turneringer

I den forgangne weekend deltog 12 af Hvidovre Skøjte Klub´s Mesterskabs- og konkurrenceløbere i Dansk Skøjte Union´s Friløbskonkurrence i Gladsaxe, hvor løbere fra hele landet var samlet.

Her blev Grand Prix Finalen også afviklet. Claudia Walas i Novice/U15 og Caroline O. Christoffersen i Debs/U13 havde begge kvalificeret sig til finalen (6 bedste løbere i Danmark) i deres respektive aldersgrupper på baggrund af deres resultater i GP1, SM(GP2) og DM(GP3). Claudia Walasløb et stort set fejlfrit program og fik en flot 2. plads i finalen, hvilket pladserede hende på en samlet 4. plads for sæsonen.
Også Caroline Christoffersen var helt med fremme i feltet, og her blev det til en 4. plads i finalen med marginalerne til forskel fra en 3. plads. For sæsonen blev det til en samlet 5. plads.
I Friløbskonkurrencen blev der også leveret flot skøjteløb fra Hvidovre. Louise Stielund i Debs/U13 og Camilla Grue i Cubs/U10 løb sig begge ind på flotte 3. pladser. I Springs/U11 leverede Karoline Fonager en 6. plads.
I Cubs/U10 og Springs/U11 løbes der ikke Grand Prix, hvilket faktisk gør at Hvidovre Skøjte Klub kan være stolte af, at have hele 4 løbere i forskellige aldersgrupper i TOP 6 i Danmark.
Hos konkurrenceløberne blev niveauet også holdt højt, hvor Charlotte Bertelsen i Junior/U18 sluttede på en 5.plads, Kathrine Hewett var igen lige ved og næsten med en 4. plads i Novice/U15 og Katrine Hansen i Cubs/U10 også viste flot skøjteløb med en 5. plads.
I den kommende weekend deltager 5 af Mesterskabsløberne i en stor International konkurrence, Stockholm Trophy i Sverige, mens de øvrige finpudser formen ved en klubkonkurrence i Tårnby. Og formen skulle gerne være i top til weekenden d. 25.-27.marts, hvor Skate Copenhagen 2011, en af Europa´s største og bedste konkurrencer afviklesi Frihedens Idrætscenter.  
 

Publiceret 06 March 2011 12:07