Sportsdirektør Per Rud og cheftræner Auri Skarbalius på scenen under præsentationen af førsteholdstruppen. (Foto. DS).

Sportsdirektør Per Rud og cheftræner Auri Skarbalius på scenen under præsentationen af førsteholdstruppen. (Foto. DS).

Auktion gav flot resultat til HB Køge

Fredag aften var ikke færre end 150 sponsorer og VIP'ere samlet til den årlige præsentation af HB Køges førsteholdstrup, og de fik alle en fantastisk aften med underholdning, networking og masser af hygge hos Theilgaards Restayrant i Den Hvide By i Køge.
Sportsdirektør Per Rud bød alle velkommen, og de mange fremmødte kunne derefter bevæge sig ind i det tilstødende lokale, hvor en lækker buffet ventede. Inden spisningen indtog Peter Johanneson fra in-action.dk scenen som aftenens konferencier. Han fortalte om aftenens program, og om hvad man kunne forvente sig af denne traditionsrige aften.
Da middagen var overstået gik HB Køges populære cheerleaders på scenen og fremviste en af deres mange, velkoreograferede danse, til taktfaste klapsalver fra publikum.
Herefter kom et af aftenens hovedindslag; præsentationen af forårets spillertrup. Sportsdirektør Per Rud sørgede for at kalde spillerne på scenen - en efter en, og naturligvis akkompagneret af taktfaste klapsalver de mange gæster. Også hele staben omkring holdet var med på scenen.
Kl. 21.00 var det tid til det andet store punkt på programmet. Den store auktion der siden 21. februar har været skudt igang på HB Køges hjemmeside skulle finde sin afgørelse. 52 gaver, produkter og ydelser var stillet til rådighed af NETVÆRKETs medlemmer, og nu skulle de endelige købere findes.
Med Bjarne "Ritz" Nielsen som en veloplagt auktionarius var auktionen i gode hænder, og det var ikke til at se, at det var første gang, at han gjorde sig ud i det fag. Samlet set gik de 52 auktionseffekter for en pris på over 200.000 kr. Et imponerende beløb, der langt oversteg målet og forventningerne, der lød på 125.000 kr.
- Det var en imponerende opbakning til auktionen, der langt oversteg forventningerne. De sponsorer viste endnu en gang, at de tror på HB Køge. Den spirende lokale opbakning var synlig for alle og enhver, der var tilstede, siger en meget tilfreds bestyrelsesformand Henrik N. Andersen til www.hbkoge.dk.
Inden arrangementet nåede sin ende var HB Køge Cheerleaders endnu en gang på scenen, hvor de opførte endnu et flot show. Om ganske få uger drager de friske piger til Danmarksmesterskabet, og med stor hjælp fra NETVÆRKET blev der samlet sammen, så deres udgifter til turen er mere end dækket.
I omegnen af 30.000 kr. samt betalt bustransport til og fra DM blev venligst sponsoreret af NETVÆRKET. Noget der skabte stor glæde og jubel hos cheerleaderne.
Se de festlige billeder fra arrangementet på www.hbkoge.dk.
pm

HB Køges cheerleaders der om få uger skal til DM for cheerleaders. (Foto. DS).

HB Køges cheerleaders der om få uger skal til DM for cheerleaders. (Foto. DS).

Publiceret 13 March 2011 15:45