En situation fra Rishøjs træningskamp mod BSF lørdag middag. (Foto: DS).

En situation fra Rishøjs træningskamp mod BSF lørdag middag. (Foto: DS).

God første halvleg grundlagde sejr

Rishøj Boldklubs 2. Divisionshold fik sejr i den sidste træningskamp før forårssæsonens første runde næste weekend - hvis ellers baneforholdene i det nordjyske tillader det.

Af
Per Møller

Lørdag middag spillede Rishøj Boldklubs 2. Divisionshold vinterens sidste træningskamp. På kunststofbanen på Køge Stadion mødte Rishøj 2. Divisionskollegaen BSF - Ballerup Skovlunde Fodbold - og resultatmæssigt blev det en god generalprøve for Rishøj, der vandt 2-1 efter 2-0 føring ved pausen.
- Vi spillede en rigtig god første halvleg, hvor Carsten Pedersen stod for begge scoringer.I anden halvleg gik vi desværre lidt ned i tempo, vi kom til at ligge for langt fra hinanden, hvilket gav BSF lidt for meget spil op gennem midtbanen, og det resulterede da også i en scoring, men nærmere kom de ikke, så vi fik reddet sejren i land - og dermed et godt rygstød før premieren i næste weekend, siger trænerassistent i Rishøj, Jens Madsen til Lørdagsavisen.dk.
Men om Rishøj kommer i aktion i årets første kamp om points i 2. Division Vest er så en anden sag.
- Banen i Lindholm ved Ålborg ser vist ikke så godt ud. Der falder en afgørelse i løbet af i morgen, om banen bliver klar til at spille på, hvilket vi meget håber på. Nu vil vi godt i gang med turneringen - og vi vil også meget gerne slippe for at skulle en tur til Nordjylland en hverdagsaften senere på foråret, siger Jens Madsen.

(Foto: DS).

(Foto: DS).

(Foto. DS).

(Foto. DS).

Publiceret 13 March 2011 12:00