24-årig trafikdræbt ved Haslev

En 24-årig mand fra København mistede søndag morgen kl. 07.05 livet i et færdselsuheld på Sydmotorvejen ved Haslev.
Den 24-årige kom kørende i sydlig retning, da han kom ud rabatten og mistede herredømmet over bilen, som blev kilet fast under autoværnet. Den 24-årige blev dræbt på stedet, oplyser Sydsjællands Politi.
Automatisk trafikkontrol - Spjellerup og Rønnede.
Lørdag mellem kl. 11.23 og kl. 13.36 holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Præstemarksvej i Spjellerup. Her er den højest tilladte hastighed 60 km/t. 173 køretøjer blev kontrolleret og af dem blev 15 målt til at køre for hurtigt. Af dem skal to regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 87 km/t.
Senere lørdag, mellem kl. 14.25 og kl. 16.34 holdt målevognen på Ny Næstvedvej i Rønnede. Her er den højest tilladte hastighed 70 km/t. 689 køretøjer blev kontrolleret og af dem blev 81 målt til at køre for hurtigt. Af dem skal fem regne med et klip i kørekortet, mens en enkelt står til en betinget frakendelse, da han blev målt til 87 km/t.
pm

Publiceret 14 March 2011 11:00