Ørsted :

Narko fundet hos 49-årig

Af
Dan Jensen

Politiet opsøgte i går morges en mand i Norddjurs Kommune, da der var mistanke om at han lå inde med narko.

Og indsatsen gav resultat. På mandens bopæl på Estruplundvej ved Ørsted blev der fundet 200 gram hash, skunk og lidt kokain.

Manden, der er 49 år, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I Randers blev en 53-årig mand fra Ulstrup anholdt i Niels Ebbesens Gade efter i går morges at have banket på vinduer til lejligheder.

Manden var ganske åbenhjertig og erkendte at hans hensigt var at begå indbrud, hvilket politiet så sigtede ham for.

Publiceret 23 March 2011 07:04