(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

44-årig kvinde fundet i buskads

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra tirsdag den 22. marts kl. 07.00 til onsdag den 23. marts kl. 07.00.

Onsdag morgen kl. 04.50 oplyste hjemmeplejen i Greve, at man netop havde fundet en kvinde i et buskads på Greve Strandvej.
Hjemmeplejen var på vej til et nødkald og kunne ikke hjælpe kvinden.
Politiet kørte til stedet og traf her en 44-årig kvinde, der blev hjulpet på højkant og herefter selv ville finde hjem.
Indbrud i villa – Borup.
Tirsdag morgen kl. 07.23 blev anmeldt om indbrud på Dalstrøget, hvilket er sket mellem mandag kl. 22.00 og tirsdag kl. 07.00. En terrassedør er brudt op ved underboring. Hele stueetagen er gennemrodet, medens familien sov på første sal. Fra stedet stjålet smykker, tegnebøger m.v.
Mistænkeligt forhold – Greve.
Tirsdag formiddag kl. 10.12 kørte politiet til en anmeldelse om indbrud i øjeblikket på Vildmosevej i Greve, hvor en varebil netop var kommet til et hus. Det viste sig imidlertid, at der var tale om håndværkere, der var bestilt til at udføre arbejde i huset, hvorfor politiet hurtigt kunne forlade stedet igen.
Butikstyveri – Greve.
Tirsdag eftermiddag kl. 16.15 blev en 16-årig pige fra Greve tilbageholdt af en butikskontrollant i Bilka, Over Bølgen. Pigen havde stjålet to halskæder og blev sigtet for tyveri. Hun vil få en bøde for sit tyveri.
Tyveriforsøg fra båd - Køge.
Tirsdag aften kl. 18.46 modtog politiet en anmeldelse om tyveriforsøg fra båd på Bådehavnen i Køge. Tyveriforsøget er sket i tidsrummet fra midnat fredag til tirsdag aften kl. 18.00. En påhængsmotor var klargjort til tyveri.
pm

null

Publiceret 23 March 2011 13:00