Jette Rasmussen er chef i kommunens borgerservice.
(Arkivfoto: Erling J.)

Jette Rasmussen er chef i kommunens borgerservice. (Arkivfoto: Erling J.)

Roskilde løfter på dynen hos enlige

2.100 enlige modtog i sidste uge brev fra kommunen om socialt bedrageri

Af
Anette Gundlach

Roskilde Kommune er på jagt efter sociale bedragere. Sidste uge fik 2.100 enlige brev fra kommunen.
Anledningen er, at der sidste år blev afsløret 125 personer i socialt bedrageri i Roskilde Kommune. De påstod alle, at de var enlige med børn og modtog diverse kommunale tilskud.
Chef i Borgerservice Jette Rasmussen fortæller, at personerne i gennemsnit snød kommunen for 50.000 kroner om året, når man talte forhøjet børnecheck, friplads og boligtilskud sammen. Det er det samme som 4.000 kroner om måneden.
Tilsammen havde de afslørede altså snydt kommunekassen for omkring 6.250.000 kroner, som de skulle betale tilbage igen.
Nu vil kommunen have fingrene i flere bedragere. Derfor modtog 2.100 enlige personer med børn et brev i den seneste uge, der startede med ordlyden: Orientering om socialt bedrageri i Roskilde Kommune.
Allerede i starten af denne uge modtog borgerservice henvendelser fra personer, der meldte, at de ikke længere var enlige og ikke skulle modtage tilskud fra kommunen.

Facebook og mobil afslører

Kommunen tjekker løbende facebookprofiler, hvor telefonen er tilmeldt og skatteoplysninger for selv at finde frem til de sociale bedragere.
Ligesom kommunen også tjekker oplysninger med politi og samkører alle oplysningerne om mistænkte personer i alle kommunens registre.
Chef i Borgerservice Jette Rasmussen fortæller, at kommunen fast har to personer i en kontrolgruppe, der opsporer sociale bedragere.
- Hvis en enlig med barn får et barn mere, sender vi også et brev afsted for at huske på om vores oplysningerne stadig er rigtige, siger Jette Rasmussen. Hun forklarer
I løbet af året får borgerservice også flere henvendelser fra folk, der afslører naboer og bekendte i socialt bedrageri.

Bordet fanger

Hvis bliver man afsløret i socialt bedrageri, skal man betale beløbet tilbage, som man har fået udbetalt for meget.
I tilfælde, hvor kommunen afslører planlagt snyderi bliver misdæderen meldt til politiet.
Det kan for eksempel være, hvis en mand er meldt på en adresse sammen med flere andre mænd. Bedrageriet kan både føre til fængsels- og bødestraf.

ag@roskildeavis.dk

Publiceret 23 March 2011 09:30