Slagteriernes Forskningsinstitut på Maglegårdsvej blev overtaget af Teknologisk Institut for halvandet år siden. Næste akt er flytte aktiviteterne til Tåstrup. (Foto: Erling J.)

Slagteriernes Forskningsinstitut på Maglegårdsvej blev overtaget af Teknologisk Institut for halvandet år siden. Næste akt er flytte aktiviteterne til Tåstrup. (Foto: Erling J.)

130 job tabt for Roskilde

Teknologisk Institut forklarer flytningen til Tåstrup med en satsning på madforskning

Af
Jeppe Olsen

Teknologisk Institut har sat Slagteriernes Forskningsinstitut til salg. Dermed forsvinder omkring 130 jobs over kommunegrænsen.
Den godt 5.000 kvadratmeter store bygning på Maglegårdsvej i Roskilde bliver fraflyttet i foråret 2013, når Teknologisk Institut har sine nye rammer til kødvare-divisionen klar ved hovedkvarteret i Tåstrup.
Her er tale om et nybyggeri forberedt til nutiden og fremtiden.
Tiderne er nemlig løbet fra de gamle bygninger fra 1954 i Roskilde, forklarer Lars Hinrichsen, direktør DMRI. Det står for Danish Meat Research Institute.

Massiv satsning på mad

- Flytningen skyldes en massiv satsning på fødevarer og den dertilhørende forskning, fortæller han Roskilde Avis.
- Vi er førende på internationalt plan på området, og vi kan ikke fastholde den position i de gamle bygninger i Roskilde.
- Vi kan enten rive det ned og bygge nyt i Roskilde. Eller bygge på en bar mark i Tåstrup. Vi har valgt det sidste.
Den dødsdømte bastion i Roskilde tæller i dag 110 arbejdspladser. Med pil op af.
- Vi er i vækst og divisionen vil tælle omkring 130 arbejdsplader om to år, vurderer direktøren.
Mange af medarbejderne bor ifølge hans oplysninger i Roskilde og opland.
For den videnstunge virksomheds skyld håber han meget, at medarbejderne forsætter, når arbejdspladsen og cirka to år bor i Tåstrup.

Publiceret 25 March 2011 10:00