2 B er ved at forberede turen til Kina til august. (Privatfoto).

2 B er ved at forberede turen til Kina til august. (Privatfoto).

2 B sætter kursen mod Kina

Klassen har derfor indledt et kapløb med tiden for at samle tilpas mange midler ind via egen-indtjening, så Riget i Midten kan åbne sig fuldt ud for dem til august.

I år drager 2 B på Køge Handelsgymnasium på studieturen til Kina, men hvilke oplevelser og hvilke destinationer, der skal på programmet, står stadigt åbent.
Klassen mangler nemlig 4.500 kr. pr. elev for at kunne gennemføre det ønskede program.
Klassen har derfor indledt et kapløb med tiden for at samle tilpas mange midler ind via egen-indtjening, så Riget i Midten kan åbne sig fuldt ud for dem til august. 
Til dagligt tager de studerende i 2 B fra Greve, Solrød, Køge, Slimminge, Herfølge, Haslev, Ejby, Lille Skensved, Store Heddinge, Hårlev, Karise og Tureby for at tage deres ungdomsuddannelse på Køge Handelsgymnasium, men to uger i august rejser klassen på studietur til Kina.
Klassen går på den internationale linje International Business Studies, som bl.a. indebærer en årlig studietur med studieretningsfag som særlige optikker på destinationen.
Når turen går til Kina vil 2 B – til den tid 3 B – hjemmefra være klædt på til tænderne i fagene kulturforståelse og international økonomi.
De to fag varetages til daglig af henholdsvis Mads Waneck og Lotte Quist Mortensen – og de vil også ledsage klassen til Kina.
- Det er en relativt nyt, at vi er begyndt at foretage studierejser til Kina. Hidtil har forskellige destinationer i USA siddet tungt på rejserne på 3. år – f.eks. Washington DC, New York og Californien. Studietur til Kina er en hel naturlig udvikling set i lyset af de senere års forskydelse i økonomi- og magtbalancen fra USA til Kina, siger Lotte Quist Mortensen. ”
- Vi opsøger den nye magtpol. 2 B vi l komme til at opleve Kinas udvikling inden for innovation, design og teknologi. Kina befinder sig snart på vestligt niveau, så vi er nødt til at betragte Kina som mere end blot en produktionshal, siger Lotte Quist Mortensen.
- Kina er verdens hurtigst voksende økonomi og vil være den dominerende økonomiske magt inden for en overskuelig fremtid. Viden om og forståelse for Kina bliver en vigtig kompetence for de studerende i den nære fremtid, siger Lotte Quist Mortensen.

Egen-indtjening baner vejen

- Det internationale udsyn er et must for den moderne studerende – og for en IBS-studerende i særdeleshed, siger Christoffer Harding Hansen fra 2 B.
- På 1. år var vi i Dublin og Waterford – med engelsk og samfundsfag som faglig vinkle på Irland, og på 2. år stod der Malaga på programmet for at øve og høre spansk. I august rejser vi til Kina og skal se på landet gennem økonomiske og kulturelle briller. Vi skal besøge virksomheder – både kinesiske og danske, som har slået sig ned her med fx udvikling og produktion. Vi skal også ud på en skole og møde jævnaldrende kinesere. Og så er der naturligvis alle seværdighederne.  Med udgangspunkt i Beijing skal vi besøge Den Kinesiske Mur, Den Himmelske Fredsplads, Den Forbudte By og Kejserpaladset, siger Christoffer Harding Hansen.
- Ønsket er, at vi kan rejse videre til Xian og Shanghai. Hvor stort programmet kan blive, afhænger stadig af pengepungen, så lige nu arbejder vi med at øge vores egen-indtjeningen. Det er størrelsen på den, der afgør om vi fx kommer til Xian og opleve de berømte terracotta-soldater, siger Christoffer Harding Hansen.
Et fordyrende aspekt ved turen er de generelle prisstigninger f.eks. flybrændstof og nye punktafgifter. Prisen på interkontinentale flybilletter er blevet dyrere og visum til Kina er steget inden for det seneste år.
- Så hvis vi vil have frie hænder med programmet, når nu vi er på de kanter, så må vi hjælpe hinanden med at skrabe pengene sammen – vi har f.eks. serveret til fester og passet garderobe, siger Christoffer Harding Hansen.
- I kraft af vores uddannelse på IBS får vi teorier og modeller serveret, men det er på studieturene, vi får det optimale udbytte. Det er her vi f.eks. ser, hvad det har betydet, at Kina er gået fra planøkonomi til markedsøkonomi på visse områder, og hvordan kulturelle normer og koder fungerer i praksis. Det er på farten vi for alvor får vores viden, kompetencer og forståelse skærpet, siger Christoffer Harding Hansen.
- Fra sommeren 2011 udbyder Køge Handelsgymnasium kinesisk på A-niveau – det en anden vigtig kompetence i fremtiden, som mine klassekammerater og jeg desværre ikke vil kunne nyde godt af – men det vil de hhx'ere, der begynder efter sommerferien.
pm

Publiceret 25 March 2011 16:15