Brdr. Larsen, Larsen-Motorsport, drog torsdag eftermiddag af sted til 1. afdeling af DM i rally. (Foto: JCJ).

Brdr. Larsen, Larsen-Motorsport, drog torsdag eftermiddag af sted til 1. afdeling af DM i rally. (Foto: JCJ).

Larsen-Motorsport går efter topplaceringerne

- det blev til sølvmedaljer i 2009, sæson 2010 blev ødelagt af smadret bil, men nu skal det være. Sæsonen starter i weekenden.

Første afdeling af DM i rally bliver afviklet i denne weekend i Tyskland, og Larsen-Motorsport er igen klar til at tage kampen op med de øvrige konkurrenter.
Efter de flotte sølvmedaljer i 2009 var der ærgerligt for temaet, at sæson 2010 blev spoleret af et uheld, hvor et træ stod i vejen, allerede i 2. afdeling.
Bilen blev ikke alene ramponeret af mødet med træet – efterfølgende kom også en anden bil farende – og så var det ikke nogen køn bil, der skulle fragtes hjem. Og sæsonen var ødelagt, idet man først nåede at komme tilbage igen til 5. og sidste afdeling.
Årets DM afvikles over 6 afdelinger, og det samlede team, bestående af 1. kører Henrik Larsen og "brormand" Klaus som co-driver, er draget til Tyskland, sammen med Servicechef Arne Jensen, mekaniker Michael Sørensen, og de to køreres far, Jesper Larsen, som service-/forplejningschef.
jp

Publiceret 25 March 2011 11:00