Sønderbæk :

Indbrudstyv på spil

Af
Dan Jensen

En indbrudstyv var tilsyneladende på spil i Sønderbæk vest for Randers i går.
Klokken 16.30 blev ruden knust i hoveddøren til en bolig på Bufferhøjen. Det skete mens beboeren en 82-årig kvinde var på toilettet, og hun råbte gerningsmanden an med det resultat at han tog flugten.
Politiet har også fået anmeldelse om et forsøg på indbrud på Byvejen i Sønderbæk, og i aftes blev en bil med stjålne nummerplader observeret ud for Stokbjergvej.
Det var en sølvgrå Golf med nummeret YB 36 557. Ser nogen denne bil vil politiet gerne høre nærmere.


Publiceret 25 March 2011 10:05