BTK 61s spillende sportsdirektør Allan Bentsen er i storform forud for DM-finalerne for hold. Han har vundet begge sine singler i begge semifinaler mod Vedbæk.

BTK 61s spillende sportsdirektør Allan Bentsen er i storform forud for DM-finalerne for hold. Han har vundet begge sine singler i begge semifinaler mod Vedbæk.

Batmændene klar til guld-kampe

BTK 61 spillende sports-direktør Allan Bentsen viste storform i returkampen mod Vedbæk

Batmændene spillede sig i lørdags i DM-finalen om det danske bordtennis-mesterskab for hold. Det skete med en sikker sejr i retur-opgøret i Himmelev-hallen foran 150 tilskuere.
Semifinale-modstanderen Vedbæk var med til 2-2 efter tætte kampe først på eftermiddagen og godt spil fra begge hold. Derfra så Batman Bentsen og holdkammeraterne sig ikke tilbage.
Den spillede sportsdirektør gik selv til bordet og leverede sin anden sejr på dagen ved at slå Jonathan Groth usvigelig sikkert med 3-0.
Da klubkammerat Finn Tugwell samtidig på arenaens andet bord vandt med tilsvarende cifre over Vedbæks Christian Kongsgaard så det godt ud i Roskilde-lejren.

Kroaten sikrede sejren

- Da vi var foran 4-2 havde vi en rigtig god fornemmelse af det, fortæller Bentsen.
- Intet er sikkert før den femte sejr er i hus. Men vi troede på, at Roko Tosic kunne gå ud og afgøre det.
Det var præcis, hvad Roskilde-holdets kroatiske spiller gjorde. Han tabte dog første sæt til nordsjællændernes Morten Knudsen, men vandt de næste tre.
Det var ensbetydende med to tykke streger under en hjemmesejr. Og billetter til den fjerde DM-finale i streg.

Københavns BTK venter

I guld-kampene venter Københavns BTK med den nybagte individuelle danske mester Casper Sternberg.
- Både Finn (Tugwell, red.) tabte til ham ved DM og glæder os til at få revance. Københavns BTK har været en af de mest jævnbyrdige modstandere i grundspillet, så vi har slet ikke genvundet mesterskabet endnu. Men vi tror da på os selv, siger den storspillende sportsdirektør.
Han vedligeholder selv formen ved at deltage i de åbne spanske mesterskaber i denne uge.
Københavner-holdet har hjemmebane i første finale-kamp lørdag 16. april. BTK 61 huser returopgøret i Roskilde-Hallerne tirsdag 19. april.


Publiceret 04 April 2011 10:15