100.000 stk. lakseyngel sættes ud i Gudenåen

Af
Dan Jensen

På torsdag udsættes der 5000 styk lakseyngel i Gudenåen.
Det sker fra Justesens Plæne i Randers, og markerer at der
i denne tid udsættes i alt 100.000 stk. lakseyngel i åen.
Sidste år blev der fanget flere end 1000 store laks i Gudenåen, og chancen for at få en stor laks på krogen tiltrækker både danske og udenlandske lystfiskere.
Ifølge en pressemeddelelse fra Randers Kommune overskrider værdien af det rekreative fiskeri klart udgifterne til udsætning af lakseyngel. Der foreligger ikke tal for værdien af rekreativt fiskeri langs Gudenåen, men på landsplan udgør det knap tre milliarder kroner.
Den største laks, der blev fanget i åen i 2010 vejede 17,9 kilo.

Publiceret 11 April 2011 11:09