Daniel Arrocha - udtaget til det danske U/16 landshold. (Foto: www.hbkoge.dk).

Daniel Arrocha - udtaget til det danske U/16 landshold. (Foto: www.hbkoge.dk).

Arrocha på U/16 landsholdet

Forsvarsspilleren Daniel Arrocha er blevet udtaget til det danske U/16-landshold, der i midten af måneden skal spille to venskabskampe mod Slovakiet.
- Vi er glade og stolte over, at Daniel er blevet udtaget til landsholdet, ikke mindst på hans egne vegne. Han er en person der viser vejen for holdkammeraterne, er super seriøst og passer træningen 110 %. Det er meget fortjent, lyder det fra holdet træner Ole Mørk til www.hbkoge.dk og glæder sig over at talentudviklingen i klubben virker.
Daniel Arrocha blev før sæsonen konverteret fra en plads på midtbanen til at optræde i det centrale forsvar, hvor han med sine lederegenskaber og sit gode overblik har været en stor profil på HB Køges mandskab i U/17 Ligaen.
Viceanføreren er U/17-holdets anden landsholdsspiller. Også den normale anfører Lee Rochester Sørensen er landsholdsaktuel, og er pt. i Slovenien, hvor han og resten af U/17-landsholdet i de kommende to uger deltager ved EM-slutrunden.
pm

Publiceret 02 May 2011 17:15