Køges fungerende borgmester Thomas Kielgast og Køge Handelsskoles direktør Tim Christensen var blandt talerne ved mandagens rejsegilde på Campus Køge. (Foto: JCJ).

Køges fungerende borgmester Thomas Kielgast og Køge Handelsskoles direktør Tim Christensen var blandt talerne ved mandagens rejsegilde på Campus Køge. (Foto: JCJ).

Rejsegilde på Campus Køge

I dag, mandag den 2. maj var der rejsegilde for teknikere, håndværkere, bygningsarbejdere og arkitekter på Køge Handelsskoles nye bygninger på Campus Køge, Lyngvej 19.
Det første store synlige skridt på vej mod et stort Campus Køge. Der var opstillet både pølsevogn og fadølsanlæg fra Braunstein, begge dele populære blandt de  mange byggepladsarbejdere og andre fremmødte gæster, der alle hyggede sig i solen og fik en guidet rundtur i den nye 4 etagers bygning.
Den opmærksomme læser vil sikkert bemærke, at der på dagen kun var to færdige etagedæk på byggeriet. Et faktum ledende arkitekt Per Winge fra Witraz også påpegede med et glimt i øjet, idet han afslørede, at rejsegildedatoen var fastholdt på den 2. maj, idet den var indskrevet i planen fra start af.
- Vi havde ikke forudset en så tidlig og hård vinter, derfor blev byggeriet nogle uger forsinket. Men den tabte byggetid er ved at blive indhentet nu, sagde han blandt andet.
Blandt de øvrige talere var Køges borgmester Thomas Kielgast, entreprenør Dyrlund Sørensen, bestyrelsesformand Oli Hoier og handelsskolens direktør Tim Christensen.
Der blev fra talerstolen uddelt mange roser for byggepladsfolkets dedikerede indsats. Borgmesteren fremhævede også det vigtige i, at Køge med det nye Campus markerer sig som uddannelsesby, for at sikre tilflytning og vækst.
Den store indvielse for alle ansatte og studerende fejres efter sommerferien, når de nye bygninger står indflytningsklar.
Læs mere om projekt Ny Skole på http://nyskole.khs.dk.
pm

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

Handelsskolens direktør Tim Christensen bød velkommen. (Foto: JCJ).

Handelsskolens direktør Tim Christensen bød velkommen. (Foto: JCJ).

null

Publiceret 02 May 2011 14:30