Arkivfoto

Arkivfoto

Frederiksborgvej:

Undervisning resulterede i bilbrand

Under undervisning for sejlere fredag middag blev der affyret nødblus omkring Vikingeskibsmuseet.
Politiet oplyser, at fire nødblus blev affyret, som et led i navigationsundervisning, hvor man som sejler skal kunne kende til nødblus.
Uheldigvis blev et enkelt af disse nødblus grebet af vinden og fløj ind af et åbent sidevindue på en bil, der stod parkeret på Frederiksborgvej.
Bilen brød i brand, og politiet fortæller, at den er udbrændt.
Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at der er tale om et hændeligt uheld.
- De her nødblus når op i 400 meters højde og her lander et af dem bare rigtigt uheldigt, siger han.
Parterne i sagen har udvekslet forsikringsoplysninger.

Publiceret 02 May 2011 10:00