Mørke :

Drenge forårsagede brand i lade

Af
Dan Jensen

To 12-årige drenge har erkendt at de i aftes ved 18-tiden forårsagede en brand i en lade i Mørke.
Branden opstod i en stor stålhal på Gl. Landevej, hvor der opbevares halm.
Drengene var ude i laden for at lege, og de har erkendt at have sat ild til noget halm. De forsøgte ifølge politiet at stoppe branden med noget sand, men forgæves.
Der skete stor skade på maskiner og selve hallen.
Da drengene er under den kriminelle lavalder bliver sagen nu overgivet til de sociale myndigheder.


Publiceret 02 May 2011 09:10