Naser Khader debatterer i moskeen på torsdag.

Naser Khader debatterer i moskeen på torsdag.

Assimilitation eller integration?

Debatmøde i Nusrat Djahan Moskeen med Naser Khader og Yildiz Akdogan

Der bydes igen på Åben Moské i Nusrat Djahan moskéen på torsdag den 5. maj kl. 19.30-21.00

- I Danmark har vi gennem historien altid taget imod inspiration udefra og ladet vores samfundsudvikling drage nytte af andre kulturers tanker, ideer og arbejdskraft. Men senest har debatten om det multikulturelle samfund præget Europas tre største nationer - Frankrig, Tyskland og England - i en særdeles skeptisk tone. Angela Merkel fastslog endda, at ideen om det multikulturelle samfund - lykken om at leve side om side, men med hver sin kultur - er blevet en total fiasko i Tyskland. En Gallup-undersøgelse blandt danskerne fra i år viser, at flertallet af danskerne deler Merkels tanker om det multikulturelle, hvor hele 77 procent foretrækker monokultur og altså ikke ønsker et multikulturelt samfund, lyder det fra Nusrat Djahan moskéen.
10 % af landets befolkning er invandrere og efterkommere med en anden kulturel baggrund suppleret med den danske. Spørgsmålet rejser sig derfor, om denne gruppe skal lade sig assimilere for at bevare et monokulturelt samfund eller om Danmark skal udvikle en demokratisk integrationsmodel med plads til flere kulturer.
- Til at debattere dette emne har vi inviteret det konservative folkepartis integrationsordfører, Naser Khader (K), samt Yildiz Akdogan (S), som er aktiv debattøre og klummeskribent i JP, skriver arrangøren..
Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

Publiceret 03 May 2011 09:00