Løsningen på de store ekstraregninger til opvarmning af boligen er ikke at skrue ned for varmen og fryse, men i stedet at gå i gang med forbedringer af boligen.

Løsningen på de store ekstraregninger til opvarmning af boligen er ikke at skrue ned for varmen og fryse, men i stedet at gå i gang med forbedringer af boligen.

Boligejerne får varmechok

Især forbrugere med oliefyre kan regne med en stor ekstraregning

Efter to kolde vintre har boligejerne udsigt til et chok, når regningen for årets varmeforbrug lander i postkassen. For selv om mange forventer en ekstra stor regning, så skyder de langt under målet, viser en undersøgelse fra Go' Energi - tidligere Elsparefonden. Boligejerne forventer en ekstraregning på mellem 500 og 2500 kroner, men ifølge Go' Energis beregninger bliver den i gennemsnit mellem 3000 og 8300 kroner større end i 2009. Det er således en rigtig dårlig forretning, når boligen er dårligt isoleret. Kombinationen af kolde vintre og stigende energipriser, får en meget kedelig konsekvens for mange familier, nemlig store ekstraregninger. For trængte familier er løsningen imidlertid ikke at skrue ned for varmen og fryse, men i stedet forbedre boligen, så varmeregningen kan sænkes fremover. Det er især forbrugere med oliefyr, som kommer til at mærke de stigende oliepriser i kombination med den kolde vinter. De kan se frem til en ekstra regning på 8300 kroner, mens boligejere med elvarme slipper med 7700 kroner mere. Naturgasbrugere må op med 3800 kroner ekstra, mens boligejere med fjernvarme får en varmeregning, der er 3000 kroner større. På Go' Energis hjemmeside kan alle danskere via en ny energiberegninger se, hvor det er mest smart at spare i netop deres bolig.

Publiceret 03 May 2011 13:00