Den kreative og utraditionelle dåb af Susets ungdomsafdelings nye jolle.

Den kreative og utraditionelle dåb af Susets ungdomsafdelings nye jolle.

En atypisk dåb

Ved stander-hejsningen i lørdags døbte sejlklubben Suset deres nye jolle - ved hjælp af et billede og en spand vand

Det var med smil på læben, da den nyindkøbte FEVA jolle til Susets ungdomsafdeling blev døbt ved standerhejsningen i lørdags på Hvidovre Havn. Da jollen befandt sig i Fåborg, måtte dåben foregå en anelse utraditionelt.

- Vi har løst problemet lidt atypisk, så må jeg have fornøjelsen at præsentere jer for jollen, sagde formand for sejlklubben, Lasse Pedersen, hvorefter et billede af den nye to-mands jolle til ungdomsafdelingen blev fremvist. Sejlklubben har via ¿Bamses legat¿ og med støtte fra ¿Torm¿ indkøbt jollen. - Det er ikke længe siden vinteren og isen forlod os, men man må sige at vejrguderne har tage revanche og har givet os et forrygende godt vejr fra før Påske. Hvis vi kan tage det som et varsel, lover det godt for den kommende sæson, sagde Lasse Pedersen i sin tale ved standerhejsningen. Til sidst blev hejsningen rundet af med tre korte hurra og suset fra Kalveboderne. Derefter kunne den fremmødte forsamling nyde forfriskniger serveret af klubben. Båden blev hentet i Fåborg om søndagen efter standerhejsningen. Tine K. Jahnsen, praktikant


Standerhejsning i Hvidovre Havn.

Standerhejsning i Hvidovre Havn.

Publiceret 03 May 2011 09:00