Klage til partiets hovedbestyrelse

En sådan grovhed har jeg ikke oplevet i mine 40 år i partiet, siger Dansborgs nye S-formand

- Jeg er dybt beskæmmet. I mine mere end 40 år som socialdemokrat har jeg ikke oplevet en sådan grovhed...

Af
mads-

Det siger den nyvalgte formand hos Socialdemokraterne i Dansborg afd. Ebbe Bay ovenpå bandbullen fra de andre tre afdelingsformænd. - Det skaber en ond stemning, og det var vel ikke lige den samarbejdsånd, partiets hovedbestyrelse og partisekretæren opfordrede alle til på mødet, hvor Per Brixum efterfølgende blev ¿ofret¿. Nu tilføjer de tre formænd oven i købet at ¿vi ikke bør eksisterer!¿, - og det uanset at vi nok er Hvidovres største partiafdeling. - Her kan man virkelig tale om partiskadelig virksomhed. Vi har da også efterfølgende sendt et klagebrev til partiets hovedbestyrelse, hvor vi anmoder dem om at kræve den famøse formandbandbulle trukket tilbage. At vi igen skal have smidt et læs skidt i hovedet, fordi vi ønsker at inddrage flere mennesker i det politiske arbejde, er ganske utroligt, understreger Ebbe Bay. Kaotisk mødestart Kredsgeneralforsamlingen forløb i øvrigt noget kaotisk. Man kom næsten en time senere i gang end annonceret. På et tidspunkt ville kredsbestyrelsen have dørene lukket, men hovedbestyrelsens observatør, Jan Ankler, måtte irettesætte mødeledelsen, og meddele, at man ikke lovmæssigt kunne nægte medlemmer adgang og ret til at stemme. Ikke uventet faldt Dansborgs to forslag, - men ikke med det store udsving som kritikerne nok havde lagt op til. 83 sagde nej og 64 ja.

Publiceret 03 May 2011 09:00