Linda Bach

Linda Bach

Nomineret til Beauty Award

Hele to frisører fra salonen endte i top fem i kategorien ¿ghd Gold Styler¿

Der var jubelscener på Hvidovrevej hos Salon Delux, da man forleden konstaterede, at salonens ene frisør, Linda Bach, var nomineret til intet mindre end en Danish Beauty Award.

Af
ark

Salonen stillede op i kategorien ¿ghd Gold Styler¿ med hele to kandidater. Rasmus Aggerholm Græsborg og Linda Bach dystede med over 100 andre frisører. Rasmus lå i lang tid i top tre og endte i top fem. Linda Bach, der i øvrigt selv er Hvidovreborger, endte i top tre og blev dermed nomineret til en Danish Beauty Award. Afgørelsen falder på fredag den 6. maj, hvor en jury bestående af adskillige kendisser skal finde en vinder. Super stolte Hos Salon Delux er man stolt af sine dygtige frisører: - Vi er super lykkelige og krydser bare fingre for Linda på fredag. Det er virkelig flot, at hele to af vores frisører ender i top fem i konkurrencen, siger indehaver Mie Krogh Nielsen. Vinderen bliver vurderet ud fra de fotos, man har indsendt af modellen før, under og efter stylingen. Inden afgørelsen falder, får frisørerne lov at style en række musikere, der skal på scenen ved det store show. Stylingen foregår sammen med tre store stylister fra London. Hvem ved: Måske har Linda Bach sat Medinas hår eller lagt hendes makeup, inden hun skal optræde ved award-showet på fredag.


Stylingen

Stylingen

Publiceret 03 May 2011 09:00