Jacob Øksnebjerg Jørgensen, ny butikschef i Punkt 1 på Hvidovrevej 137.

Jacob Øksnebjerg Jørgensen, ny butikschef i Punkt 1 på Hvidovrevej 137.

Ny butikschef hos Punkt 1

Det har længe ligget i kortene, at 32 årige Jacob Øksnebjerg Jørgensen skulle avancere hos butikskæden Punkt 1. Og nu har Punkt 1 på Hvidovrevej fundet sin nye butikschef.

Af
ark

Den 32 årige hvidevaremand har solgt hvidevarer i 13 år. Han er udlært i branchen og kommer fra Punkt 1 i Glostrup Storcenter, hvor han har arbejdet i 2,5 år. Med Punkt 1 på Hvidovrevej har Jacob Øksnebjerg Jørgensen fundet sin rette hylde. - Jeg har ambitioner på butikkens vegne. Først og fremmest skal vi være mere synlige i lokalsamfundet, så Punkt bliver butikken, hvor man i Hvidovre køber sine hårde hvidevarer. Vi skal levere den bedste service og de skarpeste priser, siger den nye butikschef. Jacob Øksnebjerg Jørgensen overtager en i Hvidovre meget kendt hårde hvidevare-butik, som har ligget - under forskellige navne - på Hvidovrevej i 35 år.

Publiceret 03 May 2011 09:00