Østjysk betjent starter sirenerne

Af
Dan Jensen

Præcist klokken 12 i dag trykker en betjent hos Østjyllands Politi på en computertast. Det er der i og for sig ikke noget usædvanligt i, bortset fra, at lige den her tast får samtlige sirener i hele landet til at hyle.
Hvert år den første onsdag i maj klokken 12 testes sirenerne, og det sker ikke blot for at tjekke, at de er i orden, men også for at minde befolkningen om, hvordan sirenerne lyder.
Hvert år sætter beredskabet gang i sirenerne op til ti gange, og årsagen er næsten altid en advarsel mod enten farlig røg eller kemikalieudslip.

Publiceret 04 May 2011 05:58