Povl Kildemoes med den gamle stoflap, der sad på fangeuniformen. Hans nummer lyder: 50386.

Povl Kildemoes med den gamle stoflap, der sad på fangeuniformen. Hans nummer lyder: 50386.

Mærket af fortiden

Povl Kildemoes tilhører en lille skare af mennesker der ved, hvad det vil sige at sidde i en KZ-lejr

Af
Af Michael Abilon

Nummer 50386. Det var det fangenummer, som Povl Kildemoes blev tildelt, da han sad i koncentrationslejren Neuengamme, som lå 15 kilometer fra Hamburg. Men han fortæller selv, at det ikke blot var et tal, som han skulle bære på sin fangeuniform, men at han på sin vis selv blev til tallet.
- Det er ganske mærkeligt, at man kan reducere et menneske til et tal, fortæller han.
Når man stiller ham spørgsmålet om, hvorfor han har beholdt den lille stoflap med nummeret i så mange år, så ligger svaret ikke lige til for ham.
- Jeg ved ikke, hvorfor jeg tog det, men det er et stærkt minde, siger han.

Slæbte på de døde

Povl Kildemoes var frihedkæmper under anden verdenskrig. Hans beslutning om at stritte mod tyskerne var ganske pludselig.
- Det skete spontant. Nogle gjorde det, andre gjorde det ikke, siger han.
- Vi var danskere, vi ville ikke finde os i, at tyskerne skulle bestemme, hvad vi måtte tænke politisk.
Han blev afsløret af en stikker, som han kun kender under navnet 'John', i sommeren 1944 og blev derfor taget af Gestapo.
Povl Kildemoes var anklaget for at trykke illegal litteratur, en forbrydelse, som i nazisternes øjne skulle straffes hårdt.
Da nazisterne fik ham kørt ham til det Tredje Rige, foregik det på en måde, som så mange af os har set på film - i kreaturvogne.
- Det foregik på en brutal måde. Vi blev slået og truet på vej ind i toget, fortæller han.
De er stærke minder som disse, Povl Kildemoes har levet med i så mange år. Minder, som i overvejende grad handler om nedværdigelse, frygt og død.
I Neuengamme-lejren arbejdede han blandt andet med at slæbe på de døde.
- Det er ikke noget, man glemmer. Jeg havde det arbejde i tre til fire nætter, så bad jeg om blive forflyttet, fortæller Povl Kildemoes.
I det korte tidsrum, nåede han at håndtere omkring 20 lig.

20 hængte børn

Povl Kildemoes fortæller sin historie til alle, der vil lytte.
Han mener nemlig at nu, hvor der er så få frihedskæmpere tilbage, så må fortidens synder og lektioner ikke glemmes.
- Sommetider får jeg spørgsmålet om, hvorfor jeg fortæller om dette. Så fortæller jeg dem om Bullenhuser Damm, siger han stille.
Povl Kildemoes blev befriet den 20. april 1945, men den selv samme dag indløb en besked fra Berlin, hvor 20 jødiske børn blev beordret dræbt på en skole ved navn Bullenhuser Damm.
- De var blevet taget fra deres mødre i Auschwitz og var blevet brugt af nazisterne til eksperimenter. De sprøjtede blandt andet tuberkulose ind i dem, fortæller han.
Børnene, som alle var i alderen 6 til 12 år, blev klædt af og ført ned i en kælder, hvor nazisterne hængte dem. Derefter blev de stablet sammen i et skur og senere blev deres lig destrueret.
- Der findes en mindetavle i Bullenhuser Damm, hvor skriften lyder: Her står du tavs, men når du går, så tal, siger han.
- Jeg fortæller om dette på grund af mindet om de børn, fortæller Povl Kildemoes.
- Det handler ikke om at sprede et had til tyskerne. Jeg gør det for at advare om nazismen, som måske lurer i os alle sammen.

Vil ikke give op

Povl Kildemoes vil fortsætte med at fortælle sine historier, så længe han kan.
- Der må ligge noget i mennesker. Selvom vi ved, at vi bør gøre det gode, så er der stadig nogle, der gør det onde.
- Der sker stadig folkedrab og uhyrligheder i verden. Men det må ikke få os til at give op. Vi må fortsat advare mod det onde, som kan ligge i os, siger han.

ma @roskildeavis.dk

Publiceret 04 May 2011 08:30