Havndal :

28-årig mand og kæreste begge taget for spirituskørsel

Af
Dan Jensen

En 28-årig mand og hans kæreste formåede i aftes begge at blive anholdt for spirituskørsel.
Den 28-årige, der er fra Hadsund, blev kort før klokken 23 stoppet i personbil på Vesterbro i Havndal.
Manden kom en tur med på politigården for at få udtaget en blodprøve, og så blev der ellers sendt besked til kæresten om at hun skulle hente ham.
Det resulterede i at også kæresten en lille time senere blev stoppet for spirituskørsel på Hadsundvej i Randers.
Kvinden, der er 33 år og fra Havndal, kunne så genforenes med kæresten på politigården, hvor hun også skulle have tappet blod.

Publiceret 04 May 2011 10:01