Nina Knudsen der tegnede vinder-kufferterne hos Kaza-kæden.
(Foto: Erling J. Pedersen)

Nina Knudsen der tegnede vinder-kufferterne hos Kaza-kæden. (Foto: Erling J. Pedersen)

Elevens kuffert

21-årige Nina Knudsen i taskeforretningen på Stændertorvet har designet de nye kufferter i Kaza-kæden. Pigen fra Hedebovænget er efter to år i butikken og HG fra Handelsskolen udlært til sommer. De ialt ni Kaza-forretninger, der ejes af tidligere boghandler Per Flensborg, havde udskrevet en konkurrence om en ny kuffert i sit eget varemærke, der kaldes 'FlyNow' - hvilket er engelsk og skulle betyde: Flyv Nu. Alle 30 ansatte kunne indsende forslag til produkterne, der fremstilles i Kina. - Jeg sad ude i frokoststuen og tegnede skitser, som var farverige og lignede patchwork lidt. Det ligger lidt til min familie at interessere sig for den slags, fortæller Nina. - Når jeg er udlært her, tænker jeg på at videreuddanne mig til dekoratør.

Betaler og bestemmer

- Opgaven bestod i at lave mønstre til både damer og mænd, så farverne er lyserøde og blå. I vores branche er det jo som i mange andre sådan, at mændene betaler, mens damerne bestemmer, hvilken vare det skal være. Som præmie for indsatsen har bestyreren i forretningen, Susanne, besluttet, at Nina skal have et sæt af sine egne kuffferter, dvs. tre forskellige størrelser.

Publiceret 05 May 2011 10:30