Instruktør Søren Holten Jacobsen i gang med undervisningen i grøn køreteknik....

Instruktør Søren Holten Jacobsen i gang med undervisningen i grøn køreteknik....

Nu kører taxaen grønt

Taxa Selandias chauffører er i fuld gang med et kursusforløb, der skal sikre bedre service og kørsel, og de første chauffører har allerede været på skolebænken.
For selskabet, der servicerer fire byer, Roskilde, Køge, Holbæk og Kalundborg, er i samarbejde med den erhvervsdrivende fond, evv i Sorø, i gang med at gøre mere for både kunder og miljø.
Vi har haft de første chauffører gennem et kursusforløb i både service og "grøn kørsel", siger Taxa Selandias bestyrelsesformand, Henrik Hansen.
Grøn kørsel består af et teoriforløb, fulgt af en praktisk prøve, i økonomisk kørsel.
Det har flere fordele, for det giver passagererne en bedre kørselsoplevelse i taxaen, og samtidig sparer det brændstof, konstaterer Henrik Hansen.
Foreløbig har 55 vognmænd og chauffører og vognmænd i Taxa Selandia gennemført den første del af kurset, og hos kursusholderen, den erhvervsdrivende fond evv, er man meget tilfredse med forløbet.
Chaufførerne har vist fint engagement og man har kunnet set det nødvendige i at gennemføre kurset, siger konsulent Gert Thomsen fra evv.

Ud at køre grønt

Det første hold chauffører fra Taxa Selandia, har netop gennemført et kørekursus, i kunsten at køre grønt. Det skete hos FDM, nærmere bestemt på Sjællandsringen, ved Roskilde.
De er jo gode i forvejen, men der er alligevel noget at lære, siger chefinstruktør Søren Holten Jacobsen fra FDM.
Dagen begyndte med en køretur på cirka 20 kilometer, blev så fulgt op af et teoretisk forløb, og så skulle chaufførerne ud på samme rute igen.
Udover en mere glidende kørsel, til gavn for både passagerer og chauffører, fik vi rigtig fine resultater, på brændstofsiden. Enkelte chauffører fik en brændstofbesparelse på cirka 10 procent, mens én var helt oppe på en besparelse på 13 procent, konstaterer en glad Søren Holten Jacobsen.
Og hos Taxa Selandia er der tilfredshed med de foreløbige resultater.
- Vi er meget tilfredse, men vi stopper ikke her. Vi skal bruge 2011 på at lave kurser for vores chauffører og vognmænd, siger bestyrelsesformand Henrik Hansen.
sd

Publiceret 05 May 2011 17:30