Grenå :

Sidste gerningsmand til røveri anholdt

Af
Dan Jensen

Politiet anser nu et gaderøveri i Grenå for at være opklaret.
Det sker efter at man har anholdt en 22-årig mand fra lokalområdet i forbindelse med et røveri mod en 62-årig mand i Lillegade i sidste uge.
Den 62-årige blev overfaldet af tre mænd og frarøvet sin tegnebog med 1000 kroner i.
I forvejen sidder de to andre formodede gerningsmænd varetægtsfængslet i sagen.

Publiceret 05 May 2011 08:50