Therese er efterhånden ved at have lært sig de mest grundlæggende ord på Swahili. Hun kan efterhånden alle tal op til 100 på sproget.

Therese er efterhånden ved at have lært sig de mest grundlæggende ord på Swahili. Hun kan efterhånden alle tal op til 100 på sproget.

Diakon skal ned til gadebørn i Tanzania

Therese Hygum skal arbejde på et center for gadebørn i Tanzania

Af
Søren Bjerg Nielsen

På Therese Hygums kollegieværelse på Diakonhøjskolen i Højbjerg hænger der små sedler overalt. På døren hænger en liste over hilsner, på spejlet hænger ord for forskellige personer og på væggen hænger en liste over tallene fra et til 100.
Altsammen på Swahili.
21-årige Therese Hygum er i gang med sin professionsbachelor i pædagogik på Diakonhøjskolen i Aarhus.
En socialpædagogisk uddannelse, hvor det kristne livssyn er en vigtig faktor og en del af uddannelsen. Som en del af uddannelsen er også tre praktikforløb på hvert et halvt år.

Halvt år i Afrika

Therese skal nu til at i gang med sit andet praktikophold, som hun har valgt at tage i udlandet. Nærmere bestemt Tanzania.
"Jeg er begyndt her lige efter gymnasiet. Der var mange ting jeg gerne ville i mellemtiden, blandt andet ud at rejse, men lige efter gymnasiet har man jo ikke ligefrem specielt mange penge. Derfor er jeg glad for, at jeg nu får muligheden for at komme i udlandspraktik. Selvom det selvfølgelig bliver mere fagligt," fortæller Therese, der skal afsted fra august til februar.

To er bedre end én

Hun skal til Tanzania sammen med en medstuderende, hvor de skal arbejde på et center for gadebørn.
Her skal de være med til at strukturere hverdagen for børnene på centret.
"Jeg tror, det er godt, at vi skal to afsted sammen. Så kan man støtte sig lidt op af hinanden," fortæller Therese.
Når Therese kommer til Tanzania, venter der en uges undervisning i Swahili. Men hun har taget forskud på det, og sedlerne på værelset er en god start.
"Normalt har sprog ikke været min super-stærke side, men når man rent ved at det bliver vigtigt, så er det noget helt andet. Og ellers kan man nok også komme langt med lidt tegnsprog og fagter," fortæller Therese.

Publiceret 06 May 2011 07:00