AP statsautoriserede revisorer, Dreist advokaterne og Jyske Bank holdt møde for 100 erhvervskunder med Peter Lund Madsen som trækplaster.

AP statsautoriserede revisorer, Dreist advokaterne og Jyske Bank holdt møde for 100 erhvervskunder med Peter Lund Madsen som trækplaster.

Kreativitet og lokalt samarbejde

Hjerneforsker Peter Lund Madsen var hovedattraktionen ved tre lokale rådgivningsvirksomheders fælles arrangement.

Der blev grinet og tanket stof til eftertanke, da AP statsautoriserede revisorer, Dreist advokaterne og Jyske Bank havde inviteret cirka 100 erhvervskunder til en spændende aften, hvor Peter Lund Madsen var hovedattraktionen.
- Vi er tre lokale rådgivningsvirksomheder som hver især og sammen stræber efter at gøre en forskel for det lokale erhvervsliv. Her valgte vi så at slå pjalterne sammen, og i fællesskab inviterer til en anderledes og spændende aften, fortæller afdelingsdirektør John Pihlkjær fra Jyske Bank i Køge.
- Samarbejde med og rådgivning af erhvervslivet handler naturligvis først og fremmest om at være en kompetent sparringspartner for den enkelte virksomhed, men vi tror på, at det fremmer den gode dialog, at vi også mødes under mere festlige former, supplerer statsautoriserede revisor Søren Nielsen fra AP Revision.
- Peter Lund Madsen var den der havde lokket erhvervskunderne til arrangementet, men vi benyttede naturligvis lejligheden til en kort præsentation af vores virksomheders spidskompetencer, og så blev det hele pakket ind i en lækker tapas. På baggrund af de umiddelbare tilbagemeldinger og vores egne oplevelser kom programmet til at hænge godt sammen, så det kunne vi godt finde på igen ved en senere lejlighed, slutter advokat Svend-Aage Dreist Hansen.
mr

Publiceret 06 May 2011 05:45