Ni måneder til fuld spøgelsesbilist

Af
Dan Jensen

En 28-årig mand fra Skanderborg fik i går en dom på ni måneders ubetinget fængsel og frakendelse af kørekortet i fire år.
Manden blev dømt for sidste efterår at have kørt en strækning på 34 kilometer mellem Skanderborg og Hadsten på motorvej E45 i den forkerte vejbane.
Efter kørslen blev hans alkoholpromille målt til 1,97, og undervejs havde han været op at køre 140 km/t.
Han blev dømt for, hvad der kaldes "på en grov og hensynsløs måde at have udsat andres liv for fare".
Den 28-årige har nu to uger til at overveje en eventuel anke af dommen.

Publiceret 06 May 2011 05:56