Tre unge anholdt for brugstyveri

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi for tidsrummet fra torsdag den 5. maj kl. 07.00 til torsdag den 6. maj kl. 07.00.

Tre unge mænd - en 19-årig mand fra Fakse, en 19-årig mand fra Haslev og en 14-årig dreng fra Farsø - blev torsdag aften kl. 20.40 anholdt for brugstyveri af en personbil fra P-pladsen ved Køge Station natten mellem den 20.-21. april.
I bilen fandt politiet desuden diverse ”indbrudsværktøj”. Sagen undersøges nærmere.
De tre personer sidder fortsat anholdt.
Forsøg på indbrud – Køge.
Natten til fredag, kl. 01.50 blev en varebil rutinemæssige standset på Tangmosevej i Køge. I bilen befandt sig to mænd. På varebilen var der monteret stjålne nummerplader og politiet fandt diverse ”indbrudsværktøj” i bilen.
En 27-årig mand fra Stenløse og en 29-årig mand uden fast bopæl blev anholdt.
Politiets jurister overvejer om de to personer skal fremstilles senere.
Indbrud i privat beboelse - Greve og Køge.
Torsdag kl. 10.40 blev der anmeldt et indbrud i en privat beboelse på Rosenvangsvej i Greve. Indbrudet er sket kl. 09.00. Et vindue til soveværelser på siden af huset er forsøgt opbrudt.
Torsdag aften kl. 19.20 fik politiet en anmeldelse om et indbrud i en villa på Marie Toftsvej i Køge, Indbrudet er sket mellem kl. 06.15 og kl. 19.15. Et vindue til stuen er brudt op og der har været færden i det meste af huset. Der er bl.a. stjålet et glas med mønter.
Evt. vidner til de to indbrud på meget gerne rette henvendelse til politiet på tlf. 114.
pm

Publiceret 06 May 2011 11:00