Randers :

Indbrudstyvene er aktive

Af
Dan Jensen

Der har været flere indbrud i Randers i går og natten til i dag.
Politiet melder om fire indbrud i går i dagtimerne.
Fra en villa på Fyrrelien ved Doktorparken er der stjålet arvesmykker og diamantsmykker for et større beløb.
På Revlsbjergvej ved Romalt blev en bil med to personer i set forlade en villa efter et indbrud i tiden fra 10.30 til klokken 12.
Det var en mindre sølvgrå bil, en Peugot 205 eller en Ford Fiesta.
De formodede gerningsmænd er beskrevet som cirka 20 år og 180 centimeter høje. Den ene var iført en sort jakke, sorte bukser og en sort kasket. Den anden sort jakke og blå cowboybukser.
I dagtimerne i går var der også villa-indbrud på Middelbovej i Kristrup og Morelvej i Helsted.
Natten til i dag har der været to villa-indbrud på Hobrovej og Energivej.

Publiceret 06 May 2011 10:08