Rishøjs målscorer Dennis Schmidt i nærkamp med en FC Svendborg spiller. (Foto. JCJ).

Rishøjs målscorer Dennis Schmidt i nærkamp med en FC Svendborg spiller. (Foto. JCJ).

Rishøj satte føring over styr

Af
Per Møller

Rishøj Boldklubs førstehold i 2. Division Vest havd einden lørdagens hjemmekamp mod FC Svendborg på Køge Stadion kniven på struben. Kun en sejr talte i regnskabet, hvis håbet om endnu en sæson som divisionsklub skulle bevares.
Og alt så da også lyst ud efter de første 45 minutter, hvor Rishøj efter en hæderlig indsats førte 1-0, målet scoret i det 44. minut, da Dennis Schmidt tog chancen lidt uden for straffesparksfeltet og bankede bolden op i det ene målhjørne uden chance for den fynske keeper.
Omkring den halve time burde anfører Morten Avnskjold have gjort det til 1-0, men han sparkede over et tomt mål efter en halvklaring fra Svendborgs målmand.
Men alt blev sat over styr i anden halvleg, som kun var to minutter gammel før FC Svendborg fik udlignet efter at Rishøjmålmanden Christian Mortensen i et forsøg på at sparke bolden ud af farezonen sendte kuglen lige på en modstander hvorfra den sprang hen til Andread Roldskov der havde let ved at sende bolden over stregen.
Det var ikke meget Rishøj fik udrettet offensivt efter pausen, hvor gæsterne havde godt styr på begivenhederne, og midt i halvlegen - i det 68. minut - blev det 2-1 til FC Svendborg - hvilket blev kampens resultat.
Fem minutter før tid blev Rishøj endda reduceret til 10 mand, da Nicklas Andersen blev præsenteret for dommer Thomas Dahl Strandbergs røde kort for protester.
Med nederlaget er Rishøj sidst i rækken, otte points efter Lindholm der indtager femtesidstepladsen som udløser billet til endnu en sæson i 2. Division.
Rishøjs næste kamp er lørdag den 14. maj på udebane mod IK Skovbakken i Århus.

Rene Belling (i hvid trøje) forsøger at prikke bolden fra to Svendborgspillere. (Foto: JCJ).

Rene Belling (i hvid trøje) forsøger at prikke bolden fra to Svendborgspillere. (Foto: JCJ).

null

Publiceret 07 May 2011 18:00