Jeppe Kjær leverede kampens enlige mål, da FCR søndag hjemme i Ørnereden slog Brønshøj. Selv mener han, at holdet som helhed skal have kreditten.

Jeppe Kjær leverede kampens enlige mål, da FCR søndag hjemme i Ørnereden slog Brønshøj. Selv mener han, at holdet som helhed skal have kreditten.

Ørnene hakkede hvepsene

Jeppe Kjær scorede kampens enlige mål. Men ærgrer sig over sine to store afbrændere

Jeppe Kjær var manden med målet, da FCR søndag eftermiddag stak 1. divisions nummer fire før kampstart, hvepsene fra Brønshøj, og vandt en spinkel 1-0 sejr.

Den lille og lynhurtige angriber beviste, at både speed og målnæse er i behold trods hans scorings-fattige forår. Som en trold af en æske dukkede Jeppe Kjær op og prikkede en ripost i rusen efter 75 minutters spilletid.

Næsen for chancerne demonstrerede han yderligere med sin hovedrolle i to mega-chancer inden for de sidste 10 minutter af kampen mod de gule- og sort-stribede storkøbenhavnere.

Kuglelynet misbrugte

Men i begge tilfælde brændte kuglelynet Kjær på det skammeligste. Alene med målmanden.

- Jeg spiller jo en anden rolle og arbejder mere for holdet, end tidligere. Derfor har jeg til sidst så trætte ben, at det ikke er lige så nemt, som hvis man bare ligger og lurer på chancerne, forklarer han.

Men tilføjer med yderligere selvindsigt:

- Selvfølgelig skulle jeg have scoret i hvert fald en gang mere. Ved den sidste chance ligger den faktisk ikke så godt til skud, som det måske så ud.

Gør en forskel

Selv trives den 25-årige angriber med en fodboldfortid i Lejre-Osted fint med at underskrive færre mål. Når bare de falder en gang i mellem. Og gør en forskel.

En forskel bidrager han selv med – det er hævet over en hver tvivl - i sin omskolede funktion med mere løbearbejde og flere afleveringer. Plus frispilninger til medspillerne.

- Jeg synes, jeg er begyndt at udvikle mig meget, og det er det vigtigste for mig, udover at holdet vinder. I dag synes jeg egentlig også, at holdet skal have æren mere end jeg skal som match-vinder.

null

Publiceret 08 May 2011 17:32