Frederikke Tofteng med lokal og gavebevis (nr. 2 fra højre) og nummer to i konkurrencen, Laura Bermark fra Lellinge skole yderst til højre. Fra venstre ses de fire deltagere der delte trediepladsen. Bag de unge cyklister ses nærbetjent Jens Peter Jensen (tv), vicepolitiinspektør Preben Moliin og varehuschef Rasmus Mosgaard fra Kvickly, Køge. (Foto: JCJ).

Frederikke løb med førstepladsen

- i årets cyklistfinale for 6. klasseelever i Køge og Stevns kommuner.

Af
Per Møller

39 elever fra 19 skoler i Køge og Stevns kommuer var fredag den 6. maj mødt op til den årlige cyklistfinale , som Sikker Trafik og skolernes færdselslærere hvert år arrangerer for 6. klasseelever i samtlige skoler i de to kommuner.
Som sædvanligt blev cyklistfinalen afviklet i Køge med Køge Politistation som udgangspunkt.
Efter at de 39 unge cyklister havde været ruten igennem, og fået tildelt såvel plusser som minusser for deres kørsel på den tohjulede, mødtes alle i det dejlige forårsvejr i politistationens baggård, hvor bl.a. vicepolitiinspektør Preben Moliin gav de unge mennesker et godt trafikråd med på vejen, og hvor han på politiets, Sikker Trafik og skolernes færdselslæreres vegne takkede alle for opbakningen til årets cyklistprøver.
For at finde den endelige vinder af en cykel efter frit valg, sponsoreret af Kvickly i Køge, måtte der en skriftlig prøve til mellem Frederikke Tofteng fra Højelse skole og Laura Bermark fra Lellinge skole. Den skriftlige prøve faldt ud til Frederikke Toftengs fordel, så hun kunne modtage pokal og gavebevis fra varehuschef Rasmus Mosgaard fra Kvickly i Køge.
Basta havde traditionen tro sørget for et lygtesæt til alle deltagerne.
Trediepladsen blev delt mellem fire deltagere, nemlig Mille Lund Andersen fra Sct. Nicolai skole i Køge, Clara Secher Bille fra Hellested skole, Mussa Dektas fra Ellemarksskolen og Josephine Olsen fra Asgård skole i Køge.

Vicepolitiinspektør Preben Moliin gav de unge cyklister et par gode trafikråd. (Foto. JCJ).

Vicepolitiinspektør Preben Moliin gav de unge cyklister et par gode trafikråd. (Foto. JCJ).

Publiceret 09 May 2011 09:00