18-årig bilist slukkede for strømmen

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi for tidsrummet fra mandag den 9. maj kl. 07.00 til tirsdag den 10. maj kl. 07.00.

Flere huse var et stykke tid uden strøm, som følge af et trafikuheld, der fandt sted mandag eftermiddag kl. 16.55 på Bjælkerupvej i Store Heddinge, hvor en 18-årig mand fra Store-Heddinge forulykkede da han kørte ind i et elskab.
Der skete kun materiel skade, men den 18-årige blev for en sikkerheds skyld kørt til undersøgelse på Køge Sygehus.
Indbrud i virksomhed – Karlslunde.
Mandag morgen kl. 08.44 blev der anmeldt om indbrud i Nordisk Dæk Import, Svejsegangen i Karlslunde, hvilket er sket mellem fredag kl. 16.00 og mandag kl. 06.00. En plade er taget ud af en port. Fra stedet er stjålet 4x200 liter olietønder med motorolie og 24 dæk, mrk. Firestone.
Spirituskørsel – Køge.
Mandag eftermiddag kl. 15.17 standsede en færdselspatrulje en knallert på Vordingborgvej i Køge. Den 39-årig mand fra Køge, der var fører af knallerten, var påvirket af spiritus. Han fik udtaget en blodprøve og løsladt efter afhøring.
Butikstyveri – Greve.
Kl. 16.18 blev en 30-årig mand fra Rumænien anholdt og sigtet for butikstyveri i Bilka i Greve. Den 30-årige sidder fortsat i politiets varetægt.
Redningsmateriel afbrændt – Borup.
Kl. 16.51 blev anmeldt om hærværk på redningsmateriel ved Kimmerslev Sø, hvor redningskrans m.v. var brændt af. Hærværket formentlig sket mellem lørdag kl. 11.00 og mandag kl. 16.30.
Spirituskørsel – Gadstrup.
Kl. 19.10 anholdt politiet en 25-årig mand fra Rødby, der blev truffet kørende på Salløvvej i Gadstrup. Den 25-årige fik udtaget en blodprøve og løsladt efter afhøring. Han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da han blev fundet i besiddelse af flere joints.
Overtrædelse af våbenloven – Osted.
Mandag aften kl. 20.37 anholdt politiet en 24-årig mand fra Roskilde, der gik på Hovedvejen i Osted. Den 24-årige havde en kniv med sig, og han råbte til en bilist.
Det viste sig, at der var tale om uenighed mellem nogle parter, og den 24-årige medbragte også en kniv.
Kniven havde den 24-årige tilsyneladende smidt fra sig, men den blev fundet af en politihund. Ud på natten blev den 24-årige igen løsladt.
Spirituskørsel – Greve.
Mandag aften kl. 20.35 anholdt politiet en 51-årig mand med ukendt adresse, der kørte på Godsvej i Greve, da han blev standset af politiet. Den 51-årige fik udtaget en blodprøve og løsladt efter afhøring.
pm

Publiceret 10 May 2011 12:00