37-årig foretog civil anholdelse af fuld flugtbilist

Af
Bent Larsen

Da en 37-årig mand fra Randers i aftes kom kørende i sin bil ad Trudsholmvej ved Dalbyover bemærkede han en modkørende polsk indregistreret bil med skader på fronten.
Umiddelbart efter så han en cykel liggende på vejen, og cyklisten liggende bevistløs på en mark. Den 37-årig stillede en kammerat, som var med i bilen af, så han kunne tage sig af cyklisten, mens han selv kørte efter den polske bil.
Føreren havde imidlertid ikke til sinds at standse, og først i Øster Tørslev fik den 37-årige bragt ham til standsning ved at køre ind foran ham og bremse op. Herefter foretog den 37-årige en civil anholdelse af den 36-årige polske fører, der var påvirket af spiritus.
Den 49-årige cyklist havde pådraget sig alvorlige men ikke livstruende kvæstelser.
Der er stor ros fra politiet til den 37-årige for hans snarrådige indgriben.

Publiceret 10 May 2011 10:11