Bagest fra venstre: Talenttræner Jeppe Ludvigsen, Kenneth Jørgensen, Oliver Fritze, Mikkel Grøn Olsen, Michael Goldmann og Philip Stemann. Forrest fra venstre: Sebastian Grøn-Iversen, Rebekka Grøn-Iversen, Amanda Jensen, Simone De Blanch og Ulrikke Meinertsen.

Bagest fra venstre: Talenttræner Jeppe Ludvigsen, Kenneth Jørgensen, Oliver Fritze, Mikkel Grøn Olsen, Michael Goldmann og Philip Stemann. Forrest fra venstre: Sebastian Grøn-Iversen, Rebekka Grøn-Iversen, Amanda Jensen, Simone De Blanch og Ulrikke Meinertsen.

Høstede frugterne af et godt ungdomsarbejde

To nyslåede danmarksmestre - og bronzeregn over badmintontalenterne fra HB2000

HB2000 kunne i weekenden tage sejrsrige hjem fra åres officielle danske ungdomsmesterskaber i Vejen. Stævnet samlede over 2.000 ambitiøse ungdomsspillere fra hele lande, heriblandt 11 spillere fra HB2000. Lokalklubben kom hjem med to guldmedaljer og seks bronzemedaljer.

Af
ebohvidovreavis.dk

Hvert år gennemfører DBF et kæmpe stævne i og omkring Vejen. Stævnet er det officielle danmarksmesterskab under Danmarks Badminton Forbund. Der er godt 1.000 deltagere i stævnet, der løber fra fredag formiddag til søndag eftermiddag. Der spilles i otte haller i omegnen, så det er en større logistikopgave at få alle spillerne rundt til de rigtige haller. Fra HB2000 deltog i U-13 Sebastian Grøn-Iversen, U-15 Oliver Fritze og Rebekka Grøn-Iversen, U-17 Amanda Jensen, Simone De Blanc og Ulrikke Meinertsen. I U-19 stillede klubben med Kenneth Torsvad Jørgensen, Phillip Stemann, Michael Goldmann, Mikkel Grøn Olsen og Helene Sander Bjerrum. Fredag og lørdag blev alle de indledende kampe afviklet. Herefter stod det klart at holdet havde spillet sig frem til ikke mindre end otte semifinaler ved søndagens finalestævne. Amanda Jensen og Simone de Blanc vandt begge deres semifinaler i hhv. damedouble i U-17A og damesingle i U-17C, og begge de stærke piger kronede værket med sejre i finalen og kunne således begge tage hjem med DM guldmedaljer og titlen som Dansk Mester 2011. De øvrige semifinaler blev desværre tabt, og det blev således til DM Bronze til Sebastian Grøn-Iversen i Mix-double i U-15A, Oliver Fritze i Single og Herredouble i U-15A, Helene Sander Bjerrum i Damedouble i U-19A og Philip Stemann og Michael Goldmann i Herredouble i U-19A. Det var et træt, men yderst tilfredst hold, der drog hjem fra Vejen søndag aften. Holdet blev godt bistået under vejs af holdleder Maria Olsen og klubbens talenttræner Jeppe Ludvigsen. De flotte resultater skal ses som resultatet af et blomstrende arbejde i ungdomsafdelingen, hvor der er kommet mange nye børn til i det forgangne år og hvor der er sket en målrettet satsning på arbejdet med de helt unge talenter. To danske mestre og et U-11 hold, der vandt rækken i deres holdturnering i år, varsler flere gode resultater i de kommende år.

Publiceret 10 May 2011 09:00