POstmand Per

POstmand Per

Postmand Per takker af efter 44 år

Per Vagner Jensen sagde farvel til sine ¿kunder¿ på ruten

Per Vagner Jensen har været postbud i 44 år. De sidste 22 år har han gået nogenlunde samme rute i Avedøre.

Af
key

I weekenden gik han ruten for sidste gang og Hvidovre Avis var med, da det populære postbud fik sagt farvel til nogle af sine mange ¿kunder¿ på ruten. - Det der gør det sjovt at være postbud er jo, at man kender dem man afleverer post til, siger Per Vagner Jensen. Igennem årene har han således fået mange fortællinger fra kvarteret Grænsevej, Nordlundsvej og Avedøregårdsavej. Beretninger fra ¿Livets gang i Lidenlund¿ kalder han det selv. - Det er lidt af hvert man hører som postbud. Folks livshistorie, når de har været syge.....og så en del om vejret, siger han og griner. I nogle tilfælde har Per Vagner Jensen også kunnet søge hjælp hos sine kunder. Således har Avedøre Dyreklinik et par gange hjulpet postbuddet, hvor han fik behov for hjælp. En gang blev han stukket af en hveps, en anden gang var der behov for forbinding. - Vi har sat meget stor pris på Per som vores postbud, siger indehaver af Avedøre Dyreklinik Lars Bistrup.

Publiceret 10 May 2011 09:00