SAPA i Grenaa lukker - 110 mister jobbet

Af
Bent Larsen

Virksomheden SAPA i Grenaa lukker, og dermed mister 110 ansatte deres arbejde.
Den svenskejede virksomhed fremstiller aluminiumsprofiler, men finanskrisen har været hård ved fabrikken, der de seneste to år har opbygget et samlet underskud på 30 millioner kroner.
Derfor har de svenske ejere besluttet at lukke i Grenaa og flytte produktionen til Sverige.
De ansatte har fået tilbudt at flytte med produktionen til Sverige, men det forventes ikke, at ret mange vil benytte sig af tilbuddet.

Publiceret 10 May 2011 05:53